Synodontis petricola - lidt oplevelser med en stædig Tanganyika malle

Først et billede, som en lille appetitvækker.

Et magalangt indlæg er på vej om disse, i mine øjne specielle, stædige og meget kønne maller fra Tanganyikasøen.



Mvh
Yvonne

Vi har efterhånden holdt "petrier" (som jeg ynder at kalde dem) i et par år nu. Det er en fin lille malle fra Tanganyika søen, som igennem årerne har givet os både sjove og underlige oplevelser. Dem vil jeg lige dele her, i et som sædvanligt megalangt indlæg. Nu er I advaret

Vi har haft en VF gruppe på oprindelig 4 stk. idag er der 2 tilbage. Derudover købte vi, et stort kuld danskopdrættede unger, 45 stk. på 2 - 3 cm. Der er solgt en del fra, og vi har i dag 16 stk. gående af dem. De er mellem 5-7 cm. store nu.

Det er en ekstremt langsomt voksende malle, så tålmodighed er en dyd. Hvis man ønsker store maller hurtigt, kan det ikke anbefales at købe dem som helt små. Til gengæld findes der ikke noget sjovere end at se disse små fyre vokse op, især hvis man er heldig, at have så mange som vi fik på en gang. Mange har den oplevelse at deres "petrier" er sky, og at de næsten aldrig ses i akvariummet. Det er ikke vores erfaring. Måske er det fordi vores altid har gået i flok. De vildfangne gik dog i et par år alene i vores 960 L med andre maller og Malawi cichlider, alligevel var de aktive og fremme om dagen.

Mange historier, er gået omkring disse mallers adfærd. Bla. at de ynder at svømme op i den stærke strøm fra udstrømmeren i akvariummet. Er de stærke nok, kan de finde på at sætte sig fast i den, og flere akvarister har mistet "petrier" på den konto. Det har vi heldigvis været forskånet for her.

Denne adfærd udøver vores også. Det er en underlig adfærd i mine øjne, og jeg har til dato ikke fundet ud af, hvorfor de gør det. Det er ikke konstant, men måske en gang om ugen de får et flip, og synes det er sjovt, at lege i strømmen. Til gengæld foregår det så flere gange om dagen, når de først er kommet i gang.

En anden adfærd. De hopper op hvor de ikke hører hjemme, og rammer de rigtigt, og lander i et område hvor de kan gå og hygge sig (læs hvor der er vand og svømmeplads) så nyder de den stille tilværelse der i et stykke tid, for derefter at hoppe tilbage, hvor de kom fra. Efter et par dage kan de tage turen opover igen.

Det er et par af vores VF'ere der især har mestret denne kunst. Første gang det skete, gik jeg i panik og fik flyttet den formastelige tilbage hvor den kom fra, blot for at konstatere, at dagen efter befandt den sig nøjagtig samme sted. Efter at have flyttet dyret 2-3 gange opgav jeg, og kunne konstatere, at den selv hoppede frem og tilbage som den havde lyst til. Desværre levede den et farligt liv, for selvom om åbningen er 30x20 cm til kammeret, den hoppede over i, så kunne den ligeså godt lande forkert, og ramme vores blå filtersvamp, som er afdækningen i toppen på vores baggrund.

Før en ferie for et par år siden, valgte jeg at afskærme området til kammeret med en kraftig blå filtersvamp, så den ikke ville kunne komme derom. Det var en fejl, for mallen havde været på en af sine sædvanlige springture, og resultatet var, at den var landet så den ikke kunne komme tilbage i akvariummet igen. Så da vi kom hjem efter 1 uge, kunne vi konstatere 1 stk. stendød "petri" Så kan man lære det kan man. Havde jeg bare ladet hullet stå åben var det sikkert gået godt, som det havde gjort, alle de andre gange.

Vores "petrier" har levet en lidt omtumlet tilværelse, forstået på den måde, at de har gået lidt rundt omkring, Der hvor de ligesom kunne passe ind. Den sidste station for vores 2 tilbageværende Vf'ere har været et akvarium på 300 L med heldækkende baggrund. Selvom der sidder blå filtersvamp i de 3 åbne områder der er mellem baggrunden og akvariummets bagside, så lykkedes det den ene 12 cm. store malle, at få mast sig ned bag baggrunden oppefra.

Der har den gået og "hygget" sig i små 3 uger. Svampene har været fjernet, hvis den nu skulle få lyst til at hoppe tilbage. Forskellige forsøg på at redde den formastelige med net, håndfodring osv. har været total forgæves, den ville bare ikke fanges.

Da akvariummet skal nedlægges og sælges, var det den eneste tilbageværende beboer, og gode råd var dyre. Hvordan får vi det dyr ud derfra, uden at miste det. I går besluttede vi at fjerne indsugningsristen (5 cm i dia.) Det har vi ikke kunne gøre før nu, da der har gået andre fisk i, som jo nødigt skulle havne samme sted. Nå men malle mutter (er næsten sikker på det er en hun) var jo rigtig nysgerrig og svømmede frisk og frejdig ud i friheden. Til gengæld var hun lige så hurtig tilbage igen før Kim kunne nå at få risten sat på plads igen. Så han måtte stille sig i skjul og vente tålmodigt, indtil missionen lykkedes, at få risten på plads, så hun ikke kunne smutte ind bag baggrunden igen.

Det rigtig sjove er, hvad der efterfølgende skete. Kim ville fange dyret med det samme, for at flytte hende der hvor hun skulle hen. Jeg ville gerne lige se hende an, og om hun havde fået skader eller lign. Hendes reaktion på denne beslutning var resolut at forsøge at springe tilbage over baggrunden. Indsugningsristen var jo på plads, så den vej kunne hun ikke komme.

Hun tog simpelthen flere gange tilløb, tæt op ad baggrunden, og sprang højt over vandoverfladen. Det var godt nok fandens. Hun vidste målrettet hvad det var hun ville, sådan opfattede jeg det. Hun gik målrettet efter 1 bestemt sted ud af 3 mulige og forsøgte gang på gang at komme over. Adfærden var nøjagtig som da de gik i vores 960 L, og havde lavet samme nummer. Der var det altid det samme kammer der blev brugt, selvom der er et magen til i den anden ende af akvariummet. Dette fortæller mig, at hun havde haft succes med dette ene hul, og hun vidste lige nøjagtigt hvor det var.

Svampene var på nuværende tidspunkt ikke længere på, og det skulle lige passe, at hun lykkedes med sin mission. Så på med svampene, og et net i vandet, og så blev hun flyttet omgående.

Hun kom så tilbage til sin "mage", og alle vores 16 ungmaller, og det var tydeligt at de 2 VF'ere kunne genkende hinanden. De slog straks følgeskab, som de har gjort i de sidste 3 år her hos os.

Ja dem der kender mig, ved jeg tænker en del over tingene, især hvad adfærd angår. Derfor dette lange indlæg.

Jeg kan forstå, at fisk hvis de føler sig jagtet, i panik springer. Det har jeg tænkt over tidligere, da "petrierne" sprang i vores 960 L. Men de valgte jo så, at springe tilbage når det passede dem. Hvorfor gjorde de det, hvis forholdene i selve akvariummet var så fæle

Men i dette 300 L, gik de sammen med 5 ungmaller, og jeg mener ikke, at det kan være dem som er årsagen til, at den voksne skulle vælge, at forlade arenaen. Da hun bliver reddet, er akvariummet helt tømt for andre fisk, så der var ingen trussel, og alligevel ved hun nøjagtig lige hvad hun vil, tilbage hvor hun kom fra. Så kan det være mangel på skjulesteder, men det har ikke manglet i mine øjne.

Med denne sidste oplevelse, er jeg tilbøjelig til at tro, at disse Synodontis petricola er meget lærenemme, og husker rimelig godt, hvad der virker for dem. Har de haft succes med en adfærd, så gentages den ligeså snart man forsøger at ændre den. De er stædige i deres forsøg på, at opnå det de vil. De kan efter lang tids fravær genkende tidligere "samboere" af egen art, i dette tilfælde den sidste VF "mage", som hun har gået med i nogle år. De følger hinanden tæt hele tiden, og skænker ikke ungmallerne en eneste tanke på nogen måde.

"Magen" som har været flyttet i et stykke tid, har nærmere skabt uro og virket irriteret på ungmallerne, i den tid de har gået sammen. Efter sammensætningen i går, har det kun været de "to", som har haft interesse for hinanden, nøjagtig som de plejer. Harmonien er genskabt.

Nu mangler det bare, at en af dem forsøger at springe i det nye akvarium. De går nu i vores 312 L hjørneakvarium, hvor der er en lille trekant bagerst til slangegennemføring. Denne
trekant er dog i forbindelse med hendes indflytning sikret, så man dårligt nok kan se ind-og udsugningsslangerne. Jeg håber "fortet" holder, til hendes trang til eventyr, på egen hånd. For lander hun deromme, så er der kun tørdøden tilbage, 1,50 m nede på gulvet, hvor vi under ingen omstændigheder kan få hende ud fra.

Hun kan lige prøve, kan hun

Et par billeder til denne tørre beretning, om en køn lille malle, fra Tanganyika søen.

Bøøh

Vi er nogle værre banditter, og vi ved det godt

Vi er overalt,og kan finde på hvad som helst

Til gengæld elsker vi håndfodring, og nærkontakt



Håber beretningen kan inspirere andre til, at holde disse fine Synodontis maller Hos os bliver de for fremtiden. Bekendtskabet kan kun udvikle sig, i hvilken retning vides ikke, men målet er, en dag om nogle år, selv at opleve bitte små malleunger, som det lykkes at vækste.

Til sidst et billede af en ung bavian, som jeg håber vil fortsætte sin fornuftige løbebane, uden spring over forhindringer den ikke kan klare, og som holder sig der hvor jeg ønsker den skal være.


Mvh
Yvonne

rigtig fede billeder og flotte fisk. puha sikke en smøre du har givet os... jeg ser frem til at læse den, når er får lidt tid..

allan

Ja, men jeg havde advaret på forhånd haha.

Mvh
Yvonne

sikke iattagelser i har gjort jer med denne lømmel .

at den bliver ved med at hoppe over, kunne det have noget at gøre med parring at den ligesom venter i det skjulte på en partner
jeg har ikke selv erfaringer med denne fisk. jeg har dog haft 5 stk., men solgte dem ret hurtigt, til senere ærgelser.

har den læst Jan Hansen tråd om opdræt på c.dk
den findes her http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=860769

allan

Ja de giver lidt sjove oplevelser de kære "petrier"

Den med, i det skjulte at vente på en partner et fredfyldt sted, har jeg slet ikke overvejet - godt set. De ynder jo i forbindelse med parring,
gerne at opholde sig i mørke lukkede områder. Så det er da helt klart en mulig grund til adfærden.

Ja har fulgt debatten mht. opdræt, og har en masse andre "opskrifter" liggende bla. fra opdrætteren af vores. Det skulle ikke være så svært
igen, med det rette set-up og de rigtige vandværdier. Men som tidligere nævnt, har vi haft for mange jern i ilden fiskemæssigt, og dette er
et af de projekter som har været sat på stand by, selvom alt udstyr er indkøbt, og står og venter. Det har det så gjort i 2 år nu haha.

Jeg tror der går et par år endnu, får vores F1'ere er kønsmodne, så jeg har lidt tid at løbe på endnu. Hvis de 2 voksne skulle finde på at smide
æg, ville jeg ikke blive forundret, men lige nu må de bare gå og hygge sig med de små.

En anden lille observation.

Selvom vores maller altid har været friske og frejdige i samværet med de forskellige cichlider, vi nu har påtvunget dem som selskab,
så er jeg sikker på, at man faktisk får den allerbedste oplevelse af deres adfærd, hvis man holder dem helt alene. Der er de virkelig
i deres es. Er synlige overalt på bunden, i planterne, henover stenene osv.

Men skal man have dem gående alene, så skal man nok være en stor malle entusiast, og derudover, så er de altså eminente opryddere
mht. foder i de mindste sprækker, så på den måde har de gennem tiden været nogle fine maller at have gående, især i akvarier med
stenopsætninger, hvor cichliderne ikke kommer helt ind i krogene når der fodres. Dette skal ikke forstås som om de er skraldemænd.
Men selvom de er affodret efter foreskrifterne, kan de blive ved, indtil akvariummet er støvsuget for foder. Så foderrester i krogene, ligger
helt sikkert ikke i et akarium, hvor man har lidt synodontis maller gående.

Mvh
Yvonne